Denne tekst er produceret for og udgivet i Outdoor Magsin, forlaget Luksus.

Marokko byder på et væld af aktiviteter som vandring, ultraløb, cykling og kitesurfing. Outdoor Trainings udsendte Amanda Bøge Bohn var en tur i Marokko på en 3-dages light vandretur i Toubkal National Park i Atlasbjergene. 

Tekst Amanda Bøge Bohn

Sydeuropa har Alperne, Argentina har Andesbjergene og Marokko har Atlasbjergene. De fleste forbinder nok Marokko med de eksotiske markeder og ørken så langt øjet rækker, men en stor del af landet byder også på bjerge. At vandre i Atlasbjergene er mere goldt og ørkenagtigt, end vi ser det i Europa. Bjergkæden strækker sig over 2.450 kilometer gennem Marokko, Algeriet og Tunesien, men selvom det er den nordligste del af Afrika, er klimaet langt varmere og mere tørt end bjergområder for eksempel Alperne. Det byder derfor på en helt anden type naturoplevelser.

Det første møde: Marrakech

Turen vi var på var udelukkende en kort tur for at få et indblik i, hvad Marokko har at tilbyde, men vi kunne snildt have brugt meget længere tid for også at afprøve de mange andre aktiviteter som landet har at byde på. For der er overraskende mange udover det klassiske besøg til den smukke labyrintagtige by Marrakech. Vores tur startede her i mylderet mellem æselkærre og gamle overfyldte motorcykler. Og man skiller sig ud som turist med t-shirt og shorts. De fleste mænd går i kjortler og kvinderne går i lange kjoler. Hvis du kommer til Marokko for første gang er det et must at tage et smut forbi Marrakech eller én af de andre større byer for at opleve markederne (soukén), hvor man finder alt lige fra slangetæmmere og aber til smukke lamper og farverigt træhåndværk. Men dette var ikke en storbyferie. Vi skulle videre ud til Atlasbjergene, hvor den stod på trekking i de golde bjerge.

Trekking i Atlasbjergene

Vandreturen startede i bjergpasset Tizi n?Tichka, som er et par timers kørsel fra Marrakech.

Bjergene byder på stejle klipper, flotte landskaber og vandfald ? og der er stor variation i landskabet alt efter, hvor man befinder sig. Det højeste punkt hedder Toubkal og er 4.165 meter. Det ligger i Toubkal National Park, som har nogle rigtig fine vandreruter. Atlasbjergene er ret unikke at vandre i. Ruterne er ikke er markerede, og det kan være en udfordring at finde steder at overnatte. Det kan derfor være en god idé at have en lokal guide med, da de har stor viden om bjergene, og kender alt til de udfordringer, der kan opstå. Blandt andet har de modgifte med, hvis nogen skulle blive bidt af en skorpion undervejs.

Turen var tilrettelagt af Marokko Eksperten, så der var fuld opvartning, men man kan også selv stå for planlægning. Det kræver dog, at man bruger lidt tid på at sætte sig ind i transportmuligheder, overnatningssteder i bjergene, og selv får kontakt til nogle lokale bjergguider, hvis man ønsker dette. Vores tur var en luksusudgave, hvor vi havde et helt guidehold med, som bestod af to bjergguider, to muldyrdrivere og to muldyr til at bære bagage og proviant. Guiderne sørgede for kost og logi undervejs ? så det skulle vi altså ikke selv tænke på. Dog havde vi ret stor indflydelse på, hvad vi gerne ville se undervejs, og hvilken sværhedsgrad turen skulle have. Der er så mange muligheder for naturoplevelser, og faktisk kan det være svært at vælge, hvad man gerne vil se. Den tur, vi var på, var på et middel til højt niveau, da stigningen nogle steder var stejl i længere tid af gangen, men stadig på et niveau, så alle kan være med.

Bjergskråninger og vandfald

Da vi ankom til vores startposition, blev vi med det samme ramt af den friske kølige bjergluft. Temperaturen viste 42 grader, men luften er så let og frisk, at det ikke føles ubehageligt at vandre i så varmt et vejr. Vi gik omkring 6 timer den første dag, underlaget er ret ujævnt med små rullende sten, og det kan også være ret stejlt, så det er vigtigt at have fodtøjet i orden, når man begiver sig på vandreeventyr i Marokko.

Vi vandrede igennem den lille by Tizi n?Tichka, som ligger 2.200 meter over havet, og som består af et par huse. Man møder jævnligt lokale bønder på vej til og fra markeder med deres æsler, men ellers er det begrænset, hvor meget liv der er. På bjergskråningerne løber der mange geder rundt, men ellers er klippelandskabet ret goldt i forhold til grønne Danmark. Det betyder dog ikke, at udsigten ikke er fantastisk, og da vi til frokost blev budt på hjemmelavet frokost af vores guider, var det på medbragte tæpper med udsigt over dalen.

Charmen ved det primitive

Vi overnattede i Tizi Oussen i en lerklinet hytte i en lille bjerglandsby. Vi sov tre personer sammen i et rum med madrasser på gulvet. Der er vand, toiletter og elektricitet, men ellers er det meget primitivt. Landsbyboerne går kun en gang om ugen den 15 kilometer lange tur med deres æsler til det nærmeste marked, hvor de handler ind til hele ugen, så man har kun adgang til de fornødenheder, som man selv har medbragt. Det kræver en del planlægning at vandre her, men det primitive liv har bestemt også sin charme.

På anden dagen gik vi videre til Cascadas d`Irhoulidene for at se et stort og ret fantastisk vandfald, og derefter gik vi ned af bjergryggen forbi Refugio Azib Tamsoult op til den lille landsby Tizi n?Mzik, som ligger i 2.640 meters højde. Helt oppe på bjergtoppen havde drengene fra bjerglandsbyen lavet en fodboldbane, for når man bor på et stejlt bjerg og gerne vil spille fodbold, kræver det lidt kreativ tænkning. Også hvis det betyder, at man skal gå halve og hele timer for at finde et plant område, hvor det kan lade sig gøre at spille bold. Folkene, vi mødte på vores vej i bjergene, var generelt meget imødekommende, og vi blev flere gange budt indenfor på myntete.

Dagsekspeditioner for klatrere
Vi overnattede i den større bjerglandsby Imlil, som betyder ?hvid sne?, fordi byen om vinteren er dækket af sne. Imlil minder meget mere om det, som vi normalt kendetegner ved ?en by?, og her var der gode muligheder for indkøb, apotek og overnatning. Vi sov på  et lille trekking hotel midt i byen, som var virkelig hyggeligt. Aftensmaden stod på den lokale ret: lam med grøntsager, couscous og svesker i den klassiske marokkanske tagine.

Fra Imlil er der rigtig gode muligheder for at tage på klatretur i bjergene eller på et par timers vandring i området Adrar Ouanoukrim, som ligger i 3.000 ? 4.000 meters højde. Fra Imlil er der et stort udbud af dagsekspeditioner i alle niveauer, som kan bookes på selve dagen. Vi skulle dog den anden vej gennem et par små landsbyer, inden vi afsluttede vandringsturen i Tamatert. Igen blev frokosten indtaget med udsigt ud over det fantastiske bjerglandskab.

 

Uendelige muligheder

Vi sluttede turen på toppen af et bjerg i Asgaour, der ligger et par timers kørsel fra byen Tamatert. Marokko er kendt for ekstravagante hoteller og spa-oplevelser, og efter et par lange vandredage i det hårde klippelandskab er det fantastisk med en tur i en lokal Hammam. Der var bestemt dømt afslapning den sidste af turens dage, og det var lige, hvad min krop trængte til.

Marokko er uden tvivl et spændende land at vandre i ? og hvis vi havde haft mere tid, havde det været oplagt at tage et smut forbi kysten for at kitesurfe, eller tage en tur på cyklen. Mulighederne er mange i Marokko, og landet byder på unikke kulturelle oplevelser og en helt storslået natur.

Om Marrakech

Der bor omkring 1.600.000 indbyggere i Marrakech, og byen udgør én af de fire oprindelige byer i Marokko, de andre byer er hovedstaden Rabat samt Cassablanca og Fez. Navnet Marrakech kommer af berberisk og betyder formentligt ?Guds land?. Det menes at Marrakech har det største traditionelle marked, Soukén, og det store handelstorv Djemaa el Fna siges at være det travleste handelstorv i hele Afrika. Medina udgør den gamle bydel, og den nye moderne bydel kaldes Gueliz.

 

Om Toubkal National Park

Toubkal National Park er et oplagt sted for en kort vandretur, hvis du flyver til Marakech, da det er nemt at komme dertil og tilbyder nogle fine vandreture. Nationalparken har blandt andet områderne Asni, Imlil (langs Mizane dalen), Tacheddirt (Imenane dalen) og Tizi Oussem / Ouirgane (Azzadene dalen). Det er bedst at vandre der fra slutningen af foråret til sent efterår. Der er muldyr spor, som man kan navigere efter og der er forskellige overnatningsmuligheder i form af hytter og lokale huse mm, men der er rig mulighed for at få en guide med på turen.

 

Om Atlasbjergene

Atlasbjergene strækker sig over 2.450 kilometer gennem Marokko, Algeriet og Tunesien. Det højeste punkt hedder Toubkal og ligger i det sydvestlige Marokko i Toubkal National Park. Det har en højde på 4.165 meter. Beboerne i den marokkanske del af bjergkæden er primært berbere i Marokko.

Gode råd til vandretur i Atlasbjergene

1. Få fat i en bjergguide, som kan vise jer vej. Vandreruterne er ikke markerede, og det kan være svært at finde steder at overnatte, hvis man ikke kender området.
2. Sørg for at have dit fodtøj i orden, klippelandskabet er meget ujævnt, og der er ofte små rullende sten. Det kan af og til også være ret stejlt, så derfor er det vigtigt, at man står ordentligt fast.
3. Sørg for at have provianter nok med til turen, der er ikke mulighed for at tanke op undervejs.