Kostplan uge 42

Amanda støtter kræftsyge- udgivet i Helsingør Dagblad

Udendørs personlig træningArtiklen er udgivet i Helsingør Dagblad torsdag d. 26/10-2017 og skrevet af Thea Berg Johansen.  

Amanda Bøge Bohn samler ind til Knæk Cancer ved at dele ud af sin viden om træning og motion. 

Helsingør: Amanda Bøge Bohn er træner og kostvejleder, og så er hun kvinden bag firmaet NordicHealth.

Amanda bor i Helsingør og elsker at træne i naturen, og i denne uge samler hun ind til fordel for kampagnen Knæk Cancer.

Tirsdag eftermiddag inviterede Amanda Bøge Bohn til træning ved Kronborg i den gode sags tjeneste, men desværre var vejret ikke med hende, derfor kom der ikke så mange til træningen, som hun havde håbet, men det afholdt ikke folk fra at støtte op om projektet alligevel.

– Der er flere, der har støttet, selvom de ikke dukkede op, fortæller Amanda, der tirsdag aften havde fået samlet 200 kroner ind til Knæk Cancer.

Bente Poulsen deltog i tirsdagens træning, og hun slog to fluer med et smæk.

– Jeg var med, fordi træning for en god sag simpelthen er ren win win for både mig og Knæk Cancer, sagde hun.

Indsamlingen fortsætter

Amanda Bøge Bohn regner med at få samlet mere ind, inden det store indsamlingsshow bliver vist på Tv2 på lørdag. Hun vil lave personlige træningsplaner til folk, der donerer til Knæk Cancer.

– Inden lørdag skal man sende en mail, så laver jeg en personlig træningsplan, der normalt koster 300 kroner, fortæller hun.

Hvis du vil donere til Knæk Cancer og samtidig modtage en personlig træningsplan, så send en mail til amandanordichealth@gmail.com og skriv, hvad du vil opnå med din træning, hvor meget du plejer at træne, og hvad du vejer. Så sender Amanda dig en personlig træningsplan, som du kan følge i seks til otte uger.

Man kan også støtte op om NordicHealth og Knæk Cancer-kampagnen ved at sende en sms til 1277 med teksten KC 98564 – pengene går direkte til Knæk Cancer.

Kræftens Bekæmpelse og Tv2 står bag Knæk Cancer-kampagnen, og det store indsamlingsshow bliver sendt på lørdag den 28. oktober.

Udendørs personlig træningBilledtekst: Amanda Bøge Bohn elsker at træne i naturen og i denne uge samler hun ind til Knæk Cancer. (Foto: Jakob Knudsen)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Kostplan uge 42