Ud af ensomheden ind i seniortræning

Her henover sommeren er jeg instruktør på et hold for ældre beboere i Frederikssund. Gennem DGI (Motion om dagen) er jeg instruktør på et forløb, med 4 gange gåtur med træning, for beboerne i boligselskabet.
Formålet er ikke kun at få vedligeholdt og forbedret kroppen, men i lige så høj grad at få dannet nye bekendtskaber beboerne imellem og derved bekæmpe ensomhed.

Beboerne har fået en skriftlig invitation til at komme med på gåture og de to første gange er der mødt henholdsvis 16 og 14 deltagere op. Nogle møder op med vandrestave og en vandflaske, mens andre møder op med rollator eller stok. Selvom udgangspunktet er forskelligt i forhold til hvad der opfattes som anstrengende træning, så er det fælles for alle at de har motivationen og lysten til at bevæge sig og møde nye mennesker.

På den første gåtur, må en beboer vende om efter omkring 500 meter. Dette kan virke som en kort tur, men når man er vant til at være inaktiv, er dårligt gående og støtter sig til en rollator, så viser det en stor portion motivation og gejst overhoved at have lyst til at deltage, at møde op og at gå med!

Jeg har inddelt hver gåtur således at vi går i cirka 5 ? 10 minutter, stopper op og laver først smidighedstræning af overkroppen, går igen, stopper op og laver smidighed af underkroppen, så balance træning, styrketræning og et par makker/samarbejdsøvelser.
I forløbet har jeg særlig fokus på at deltagerne skaber en relation til hinanden og får snakket gennem samarbejdsøvelser, der er fokus på balance, på smidighed og på styrketræning (konditionstræning sker mens vi går).
Gang på gang bliver jeg forundret over hvor stort engagement og lyst til bevægelse som deltagerne udviser. Som eksempler kan nævnes, episoden hvor en ældre herre til en balance øvelse ved første forsøg knap tør løfte foden fra underlaget, udvikler sig til ved 4 forsøg at turde løfte foden sikkert og kontrolleret helt op til knæet og holde balancen i ca. 10 sekunder! ? Det er dælme hurtige fremskridt!
En anden succes episode var da to rollatordamer pludselig tager mod til sig og rejser sig for at lave squats, med resten af holdet! Jeg havde ikke lige regnet med at man kunne lave gode squats når man brugte rollator, men jeg tog fejl ?
I dag introducerede jeg forsigtigt øvelsen armstræk på bænk, med en forhåbning om at et par stykker måske 3 ? 4 af deltagerne turde prøve kræfter med øvelsen. Efter jeg har fortalt og vist øvelsen, kommer holdets eneste mand over og placere hånderne i bænken og begynder at lave perfekte armstræk. Han får hurtigt selskab af 4 ? 5 andre og lynhurtigt deltager ALLE (på nær en dame med skulderskade) i armstrækøvelsen! ? selv dem med rollator. Vi får sammen talt 7 gange af 3 runder og armene er godt trætte da vi bevæger os videre.

?Jeg har gået og overvejet om jeg turde komme med på gåturen i dag, for jeg kender jo ikke et øje, men jeg havde sådan lyst? fortæller en kvindelig deltager mig undervejs, mens en anden fortæller at hun hver eftermiddag laver krydsord, selv om hun hellere vil ud og gå, men at hun ikke ved hvor hun skal gå hen og ikke gider gå alene.

Disse to afholdte gåture, bekræfter mig i at alderdom alene ikke fjerner lyst til bevægelse og sætter kroppen i forfald. Deltagerne viser stor lyst og engagement for at deltage og kommer undervejs med forslag til øvelser, som de engang har prøvet og gerne vil prøve igen. Det fine ved at gå en tur er at man kan snakke sammen hvis man vil, man behøver ikke. Det er nok bare at være fælles om oplevelsen af at gå i naturen og lave øvelser. Det er mindre forpligtende end når vi sidder fastlåste ved et kaffebord og skal holde en samtale igang, når man ingen kender. For som en deltager i dag sagde ?så bliver man bare lidt gladere, når man har været ude og fået rørt sig?.

Forløbet udbydes af DGI i samarbejde med Boligselskabet Rosenvænget, og projektet er ligeledes støttet af Frederikssund kommune. Jeg, instruktøren er kandidatstuderende i sundhedsfremme.

Tak fordi du læste med ?