MIne klienter kan lide mig fordi..

Vandring Fjällräven Classic vol#2

I morges (d. 7/1) kl. 11 blev der åbnet for billetsalget til Fjällräven Classic 2016, en vandretur som på kun 2 år er blevet så populær blandt vandringsfolk, at der nu her kl. 11:30 allerede er udsolgt.

Fjällräven Classic, er en videreførelse af arven fra det svenske hvor den oprindelige Classicrute stammer fra.

Fjällräven Classic er en stolt svensk tradition, som gennem flere år har afholdt et populært trekking-event, der har lokket deltagere fra forskellige dele af verden til Kungsleden, en 110 km lang rute, der strækker sig fra Nikkaluokta i syd til Abisko i nord. Den danske version, har ikke samme forskel i højdemeter, men byder i stedet på vandring gennem tæt grøn bøgeskov, valmuemarker, historiske naturområder som Svanninge bakker og på en smuk kyststrækning med mulighed for en forfriskende dukkert med udsigt til øerne fra Sydfyns kyst.12509316_10153668983145342_1555905825615036962_n

Turen starter ved Faldsled og strækker sig 75 km til Valdemar Slot på Tåsinge ved Svendborg.

Første år turen blev udbudt var i 2014, hvor jeg deltog uden at kende et øje på forhånd og sidste år, 2015 deltog jeg i selskab med min kæreste. Turen kan anbefales til alle uanset om man deltager alene eller sammen med andre, det vigtigeste er at man har kærlighed til naturen og til at vandre. På begge mine ture faldt jeg/vi hurtigt i snak med andre undervejs og havde følelsen af at være en del af et større fællesskab, som havde samme mission ? nemlig at nyde naturen.

Undervejs findes der en række udsigtspunkter på nogle af de højeste positioner på Fyn. Fra Trebjerg har man således udsigt til Als og Sønderjylland. Lerbjerg, midt i det smukke fredede område, Svanninge bjerge, giver et fint overblik over hasselmussen og galloway kvægenes habitat. Og ikke langt fra Egebjerghytten findes den restaurerede Egebjerg mølle, som nu fungerer som undervisningscenter og har en smuk 360° udsigt fra toppen.

Turen byder på mange skønne overraskelser fra naturens side. Efter nogle kilometers vandring langs havet med dukkert og hvil, drejer ruten ind i landet igen og pludselig befinder man sig i skønne Syltemade Ådal med flotte sommerfugle og en dejlig ro i det grønne indelukke.

Sidste år var 83% af deltagerne fra Danmark, mens resten kom fra nordiske lande samt England, Holland, Tyskland og Østrig. På ruten mødte vi både store familier med forældre, børn og bedsteforældre, vi mødte ældre ægtepar, enlige vandrere i alle aldre, venne- og venindegrupper i alle aldre, forældre og børn og unge kærestepar som os selv. Ruten er fin til en kærestetur, da man har god tid til at nyde hinandens selskab uden at skulle koncentrere sig om andet end at nyde den smukke natur. Fjällräven, har som arrangører tænkt på det hele og der uddeles hver dag mad som skal varer til den kommende dags vandring, i form af snacks, frugt og frysetørret mad med mere. Undervejs er ruten opdelt i checkpoints, hvor der er mulighed for at få fyldt vand i flaskerne og blive tilset af en samarit (for eventuelle vabler eller andet). Så selvom man selv bærer sit grej, bliver der alligevel taget godt hånd om én. Om aftenen er der stort bål med fællessang og den sidste aften fejres den tilbagelagte rute med et brag af en fest under åbenhimmel ved Tåsinges Valdemar slot med koncert og mulighed for at tilkøbe en lækker buffet.

Dagen derpå er der gratis buskørsel tilbage til Faldsled eller Svendborg st, men man kan også imod betaling sejle til Svendborg på den hyggelige M/S Helge og få Tåsinge med fra vandsiden.

Alt i alt en tur man ikke skal snyde sig selv for,  hvis man er glad for vandring!

Læs mere: Her

Kom med i det socialefællesskab på facebook: Hér 

Pakkeliste:

Vi har investeret i ordentligt vandreudstyr, så vi ved vi har til vores mange vandreture de næste 20 ? 30 år og har derfor indkøbt følgende, som vi var meget glade for på turen:

Denne herre og damefleece til at holde os varme: http://www.fjallraven.dk/keb-fleece-jacket-w

Dette letvægtstelt: http://www.fjallraven.dk/singi-lightweight-2

2 af disse vandrerygsække: http://www.fjallraven.dk/kajka-65Fjällräven

2 letvægts dunsoveposer: http://www.fjallraven.dk/sarek-three-seasons-reg

Husk at turen kun varer tre dage og at du selv skal bære på det hele, så keep it simple!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

MIne klienter kan lide mig fordi..