På træningsjagt i Marokko

Alt for Damerne portræt

“Jeg bruger tid, ikke penge på sundhed”
Personlig træner og studerende Amanda Bøge Bohn spiser frugt og grønt til alle måltider og fisk til frokost hver dag. Alligevel bruger hun kun 800 kroner om måneden på mad.

Amanda Bøge Bohn, 24 år
Personlig træner og underviser blandt andet på Krogerup Højskole. Se mere på Sund-traening.dk. Er derudover kandidatstuderende i Sundhedsfremme på RUC.
Har en kæreste og bor i København.

For Amanda Bøge Bohn handler sundhed om det, der gør hende glad og giver en energi, og for hende er det især løb, vandreture og masser af grøntsager. Og det behøver ikke være dyrt.

? Om morgenen spiser jeg kvark, som er et billigere alternativ til det islandske skyr. Jeg blander det op med mælk, som de gør på Island og spiser det med et æble, frø og havregryn til. Til frokost spiser jeg altid fisk, enten torskerogn, tun eller makrel, på rugbrød og med for eksempel friske gulerødder til. Til aftensmand er det altid grøntsagerne, der er omdrejningspunktet frem for kød, forklarer hun, der kun bruger 800 kroner om måneden på mad.

? Jeg forstår ikke folk, der siger, at det er dyrt at spise sundt. Det er ekstremt billigt. Kål, kartofler og gulerødder koster jo næsten ingenting, siger hun, der køber økologisk, når det er muligt, men ellers går efter danske, sæsonbetonede varer og tilbud. Og hun tager også gerne selv ud for at plukke for eksempel æbler, når de hænger på træerne.

Når det kommer til motion, er bevægelse en integreret del af Amandas dagligdag og koster hende derfor heller ikke mange penge.

? Hvis jeg skal til noget, der ligger under fem kilometer væk, går jeg. Og hvis det er under 20, cykler eller løber jeg. Derudover løber jeg maraton en gang imellem og tager på vandreture i Sverige et par gange om året.

Så meget tid bruger Amanda på sin sundhed om ugen
Motion: 7 timer
Jeg tror, jeg dyrker motion ? især løb ? cirka syv timer om ugen, og går derudover minimum 7.000-8.000 skridt om dagen (jeg bruger appen Moves til at måle det).

Kost: 7 timer
Jeg køber ind cirka hver anden dag, så jeg ikke går glip af de mange her-og-nu-tilbud og bruger nok tre-fire timer om ugen på indkøb i alt. Og så bruger jeg 30 minutter om dagen på madlavning.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

På træningsjagt i Marokko